Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985

EOR er en rideklub under Dansk Rideforbund og har ca. 250 medlemmer.

Vi  tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger, indenfor ridning og omgangen med hestene, således at undervisningens indhold er tilrettelagt herefter. 

Vi betragter os selv som ”grundskolen” indenfor ridesporten, hvor eleverne lærer en fornuftig og sikker omgang med hestene, samt de grundlæggende færdigheder som giver mulighed for at udvikle sig inden for ridningen på såvel ”hyggeniveau” som konkurrenceniveau.

Vi vægter fællesskab, socialt samvær og ansvar meget højt.

OPSTALDNING I NATURSKØNNE OMGIVELSER MED FACILITETER I ABSOLUT TOPKLASSE! 

Esbjerg og Omegns Rideklub tilbyder mulighed for opstaldning i store bokse med fuldpasning, hø/wrap er inkluderet i prisen og der er mulighed for ud- og indlukning på fold. Mange bokse er med vindue og klimaet i stalden er ideelt til heste med luftvejsproblemer. Vi har både folde med 6-7 heste og løbefolde til kun en enkelt hest. Der forefindes en udendørs skridtemaskine og et hestesolarium.
Derudover er der lavet en fordelagtig sponsoraftale med Ansager Hestehospital, som giver visse fordele for pensionærerne på EOR.

Rideklubben kan desuden byde på to dejlige lyse 20×60 ridehaller med fiberbund og en lækker stor udendørsbane med AWT toplag, hvor der både er plads til spring og dressur træning. For de tur interesserede er der fantastiske muligheder med kilometervis af rideruter i Marbæk Plantage, hvor der også er adgang til strand.

Klubben tilbyder undervisning ved vores fast dygtige beridere/undervisere og holder desuden kurser med jævne mellemrum, så der er lidt for enhver smag.

På stævnefronten er klubben også godt repræsenteret både af egne ryttere, som flittigt besøger stævnepladserne rundt om i landet, men også som arrangør af stævner – lige fra små hyggelige klubstævner til store internationale stævner, hvor en hær af frivillige får tingene til at gå op i en højere enhed.

Kontakt vores bestyrelse på eor@eor.dk eller daglige leder for nærmere info.
Ved interesse for undervisning på elevhest kan vores ansvarlige for elevskolen, Malou Fæster, kontaktes på tlf: 26 71 44 34 (mandag-fredag i tidsrummet 07.00 -14.00).

Vi giver også gerne en uforpligtende rundvisning i vores skønne rideklub.

Se er kort rundvisning på EOR HER


Vicevært til rideskole

Vi søger en dygtig og pålidelig vicevært til vores rideskole. Har du hænderne skruet ordenligt på og trives med forskelligartede opgaver, så kontakt os gerne!

Antal timer:

  • 5-8 timer om ugen. Vi er fleksible med hensyn til fastlæggelse af arbejdstid.

Arbejdsopgaver:

  • Udføre forefaldende opgaver såsom reparationer og vedligeholdelse af bygninger, bokse, hegn mv. 
  • Andre opgaver kan inkludere fejning, rivning af gårdsplads og lignende.

Løn:

  • 150 kr.

Erfaring med heste er ikke påkrævet.

Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team og bidrage til at holde vores faciliteter i tip-top stand, så kontakt gerne vores formand, Pia Rasmussen, på tlf.: 27 14 57 75.

Læs mere

Ny elevpony

Hende her hoppede simpelthen lige ned i lommen, da Malou og Anne tog afsted på elevheste-scouting lørdag eftermiddag.
Byd velkommen til søde og mega charmerende Moonlight🥰🐴

Læs mere

Bedre sent end aldrig…

Hermed skal derfor lyde en kæmpe tak til Nordea-fonden, som har givet 30.000 kr. til en ny elevhest! Vi kan fortælle, at pengene lynhurtigt blev omsat - og søde Eddie er allerede en populær og højt elsket pony i vores elevskole🥰🐴

Læs mere

Generalforsamlinger i FER og EOR

Ordinær generalforsamling i FER og EOR


Sæt allerede nu X i kalenderen onsdag d. 20/3-24, hvor EOR og FER indkalder til ordinær generalforsamling i rytterstuen. FERs generalforsamling starter kl. 18.00 og umiddelbart herefter vil EORs generalforsamling begynde.

Vi 
glæder os til at se jer!​ 
😊
 

Dagsordener:

Generalforsamling for FER: kl. 18:00 

Dagsorden for FER 

Generalforsamling for EOR: kl. ca. 18.30

Dagsorden for EOR 

Læs mere

Springundervisning på EOR

Springundervisning på EOR

Det er altid dejligt at få lov til at dele en god nyhed - så her får I lige en af slagsen🤩

Fra januar 2024 tilbyder EOR springundervisning ved Jacob Schmidt hver anden mandag.

Springrytter Jacob Schmidt, som er en del af det danske ungrytter landshold, og som allerede har konkurreret på internationalt 150 cm niveau, har sagt ja til at undervise både hold og enkelte ryttere hos os.
 

Holdet får træningstid fra kl. 17.00-22.00 i Skjern Bank hallen, og vil have opstart d. 8. januar fra kl. 17.30, hvor der fra kl. 17.00 vil være mulighed for at sætte bane op.
 

Nærmere info samt evt. afbudstider vil blive slået op i Facebookgruppen Spring v. Jacob Schmidt på EOR.
 

Vi glæder os rigtig meget til at byde Jacob velkommen i det nye år!🥳

Læs mere

Daglig leder til EOR

For at sikre stabilitet og dedikation til at få EOR til at blive en attraktiv rideklub og opstaldningssted, har vi besluttet at ansætte en daglig leder til at stå i spidsen for opgaven.

EOR har været igennem en turbulent tid med skiftende bestyrelser og usikkerhed om den økonomiske situation. Vi har i bestyrelsen truffet beslutning om, at vi fremadrettet skal satse på den klubånd, som pt. blomstrer og hvor alle bakker op og bidrager til at skabe et dejligt frirum, hvor vi kan nyde vores heste og fællesskabet.

Vi glæder os meget til at tage imod Berider Allan Laudrup, som daglig leder på EOR pr. 1. december 2023.

Allan er allerede et kendt ansigt på EOR, da han varetager volti-undervisningen, og vi glæder os meget til nu at udvide samarbejdet. Allan har med sin baggrund som berider solid viden om hestevelfærd, drift af rideskole og klub og kan varetage undervisning af både dressur- og springryttere.

Allan skal stå i spidsen for at få rideskolen til at blomstre op og sætte klubånden i centrum på EOR. Allan vil have sin daglige gang på EOR, både som daglig leder for vores dygtige personale og som underviser for privatrytterne, ligesom han også selv vil have heste opstaldet her.

Vi ser frem til et spændende og blomstrende kapitel for EOR og alle dets medlemmer. 🥳

 

Læs mere





Find os her

Adresse

Sjelborg Kirkevej 30, 6710 Esbjerg V

Telefon

71784084

Email

eor@eor.dk